Jeg hedder Laurits, og jeg studerer Matematik på 8. semester på Aalborg universitet.
De seneste 3-4 år har jeg hjulpet mange af mine tidligere medkollegianere med alle mulige spændende spørgsmål indenfor matematikkens verden. Jeg er dog siden flyttet og er begyndt at savne at hjælpe folk med at forstå matematikken og dens skønhed, både dem, som er helt grønne, men også de mere erfarne.
Jeg elsker at lærer fra mig, og noget af det bedste og mest givende for mig er når jeg kan se at noget, som for alvor har voldet eleven problemer, endelig falder på plads.
Jeg har erfaringer med at undervise næsten alle, lige fra dem som har svært med at forstå regnearternes hierarki eller hvordan man finder arealet af en trekant, til dem som synes det med sinus og cosinus er noget mystisk noget, og ikke helt kan forstå hvordan en eksponentialfunktion fungerer.
Jeg har også tidligere hjulpet universitets studerende med at klargøre sig til eksamen i både calculus og lineær algebra.
Når jeg kommer ud til en elev og skal undervise, starter jeg med først hurtigt at snakke om mig selv, og spørge lidt ind til dem. Dernæst spørger jeg ind til hvad det er eleven har svært ved, om det er noget konkret som en aflevering, eller nogle beviser som skal udføres til eksamen, eller om det måske mere er noget konceptuelt, såsom hvordan fungerer integration og differentiation. Hernæst begynder jeg så at forklarer og hjælpe eleven med det som De har svært ved.
Jeg bruger meget af min tid på mit studie, men når jeg har fri holder jeg meget af madlavning samt at sidde og slappe af med en god film.