Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kristopher, og jeg er student anno 2022 fra Viborg Gymnasium med fagene Engelsk, Samfundsfag, Dansk og Historie på A-niveau.
Jeg er en glad person, der altid bidrager med positiv aroma til fællesskabet, så vi alle får nogle topmotiveret arbejdsdage. Jeg er en naturlig smilende og empatisk ung mand, der kan få sjov ud af den mindste situation. Jeg som menneske og underviser har 3 kerneværdier for succes; Tillid, samarbejde og engagement, hvilket også bliver et vigtigt element i min undervisning!
Jeg er halv australier, og jeg har derfor haft en unik mulighed, for at have 2 forskellige periode på sammenlagt 1 år og 3 måneder på en High School i Australien. Det har udvidet mit arsenal af læringsmetoder og erfaring, da jeg netop har set hvad både Danmark og Australiens skolesystemer har at byde på.
Jeg har oplevet på egen hånd, hvordan en øget motivation og glæde for det at stå op om morgenen kan give bedre karakterer, menneskelig udvikling og en gladere hverdag. Jeg kæmpede meget igennem folkeskolen for at finde fodfæste og ramte muren i slut 9.klasse. Med stor hjælp fra min egen tutor og mine forældre kom jeg igennem med et gennemsnit fra 5.7 til 8.8. Jeg havde brug for et skub i den rigtige retning for at bevise jeg godt kunne, og jeg ved andre står i samme situation. Derfor brænder jeg for at gøre en forskel!