Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Laura Sofie og jeg elsker at være kreativ og social! Jeg har stor interesse for naturvidenskab og drømmer om at læse medicin i fremtiden. Jeg elsker at dygtiggøre mig og går altid helhjertet ind i mine opgaver. Jeg tilbyder lektiehjælp i både naturvidenskabelige og sproglige fag – særligt, matematik, biologi, fysik/kemi, fransk, dansk og engelsk.
Som underviser er jeg tålmodig, lyttende og god til at møde elever dér, hvor de er – både fagligt og menneskeligt. Jeg forstår, hvor frustrerende skolearbejde kan føles, og jeg lægger vægt på at skabe et trygt og støttende rum, hvor der er plads til fejl og spørgsmål. Jeg forsøger altid at finde den metode, der virker bedst for den enkelte – og hvis noget ikke giver mening første gang, prøver vi igen på en ny måde. Jeg bruger gerne eksempler fra hverdagen og gør en dyd ud af at formidle på en måde, der er både forståelig og motiverende.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe andre med at lykkes. Jeg ved, hvor stor en forskel det kan gøre at blive mødt med tålmodighed og forståelse – og hvor vigtigt det er at få forklaret noget på en måde, der passer til én selv.
Jeg sætter stor pris på at kunne støtte elever i deres udvikling og hjælpe dem til at få mere selvtillid og forståelse.