Hej og velkommen til min underviser profil!
Jeg er af natur enormt rolig. Jeg er god til at lære fra mig og videregive min egen glæde for at lære til andre. Jeg er en smilende, ydmyg og glad ung kvinde.
Jeg har færdiggjort min gymnasielle uddannelse og holder på nuværende tidspunkt sabbatår inden jeg skal læse videre.
Jeg har tidligere erfaring med at undervise, hvor vi bl.a. har været på museer for at underbygge forståelsen af det lærte materiale. Jeg synes personligt, at undervisningen bliver bedst, når stemningen omkring lektielæsningen ikke er for alvorlig. Man kan nemlig sagtens hygge sig med at lære og læse lektier. Læring er også en leg.
Jeg stræber efter at skabe et godt og trygt miljø omkring læring, og det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen skam i at række ud efter hjælp; det er kun en styrke.
Jeg glæder mig til at møde dig og komme i gang med et godt undervisningsforløb:)