Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Viktoria, og jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg ønsker at hjælpe andre og gøre en forskel hos den enkelte. Jeg elsker at lære fra mig, og derfor er jeg hos GoTutor.
Hvad går jeg op i, når jeg underviser?
Når jeg skal undervise går jeg rigtigt meget op i indstillingen man har, når man går ind til undervisningen. Det er enormt vigtigt at være åben og tro på sig selv. Derudover er det vigtigt for mig, at eleven føler sig set og forstået. Jeg går ind til undervisningen med holdningen, at hver elev har individuelle behov, og derfor varierer min hjælp og undervisning også i forhold til hvilke behov der er.
Dog tror jeg som udgangspunkt på, at man lærer bedst ved selv at være aktiv i opgaverne og undervisningen, da jeg mener man får mere ud af det fremfor udelukkende at lytte. God kommunikation er også enormt vigtigt for mig, da jeg ved det kan være sårbart at henvende sig med noget, man har det svært med. Derfor har jeg også fokus på de små sejre.
Hvem er jeg som person?
Jeg er en glad, smilende og udadvendt pige, som lige nu læser finansbachelor I Aarhus. Jeg har tidligere gået på HHX i Silkeborg, men bor nu i Århus mens jeg læser. I min fritid kan jeg godt lide at bruge min tid med mine venner, kæreste og familie. Derudover spiller jeg også golf og elsker madlavning.