Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Barbara og jeg blev student i sommers. Nu står det så på et sabbatår med arbejde. Til dagligt snakker jeg dansk, men gennem min skolegang er jeg også blevet flydende til tysk.
Som person er jeg imødekommende, pligtopfyldende og struktureret. Jeg stræber altid efter gode resultater i det jeg gør, og vil altid gerne lære fra mig. Jeg er samarbejdsvillig og omhyggelig i de ting som jeg sætter mig for, hvilket ville kunne afspejles i min undervisning.
Jeg elsker musik og spiller selv i min fritid violin, hvilket jeg har gjort i over 10 år. I gymnasiet var jeg en del af ATU (Akademiet for talentfulde unge). Forløbet lærte mig en masse fagligt, men også meget om mig selv; mine styrker og egenskaber. En lille fakt mere om mig, så elsker jeg at tage billeder især med et digitalt eller analogt kamera ;).
Som underviser vil jeg skabe en god undervisning, ved at forstå eleven og også motivere eleven til at lære mere. Hvis eleven lærer mig bedre at kende, og jeg lærer eleven bedre at kende, så kan vi forstå hinandens ønsker og behov. Det er vigtigt for mig, at der er plads til et smil på læben og et godt arbejdsflow med stor glæde og fordybelse.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg af erfaring ved, at mange elever tit brænder inde med spørgsmål, når noget er svært eller lign.. Jeg vil være med til at svare på det/de spørgsmål og skabe trygge rammer for min elev.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev.