Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung og frisk lærerstuderende, og jeg er lige startet på mit 4. semester på Absalon i Vordingborg. Her har jeg fagene idræt og dansk, og tænker mit tredje undervisningsfag skal være kristendomskunstskab.
Ved siden af mit studie arbejder jeg som lærervikar på en folkeskole og i en SFO. Jeg har stort set altid arbejdet med børn, både som gymnastiktræner, pædagoghjælper i vuggestue og børnehave, privat børnepasning og nu vikar i skole og SFO.
Som underviser prøver jeg at skabe en god undervisning ved at differentiere så niveauet passer den pågældende elev, som dermed bliver mødt og udfordret på det niveau de er på.
Det er undervise noget jeg brænder meget for, og det er en stor motivation for mig, når jeg kan se en udvikling hos en elev.
Min erfaring med undervisning har jeg fra mine indtil videre to praktikker hvor jeg har undervist i dansk og idræt på mellemtrinnet, og så fra mit job som lærervikar.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!