Mit navn er Emilie, og jeg afsluttede gymnasiet på Roskilde Katedralskole i 2023, hvor jeg havde fransk og engelsk på A-niveau. Efter jeg blev student, startede jeg på højskole i Nordjylland, hvor jeg tilbragte hele 2024. Her modtog jeg blandt andet et teambuilder-bevis og undervisning i kommunikation og pædagogik.
Jeg har erfaring med at hjælpe mine veninder i gymnasiet – især i fag som matematik og fransk – og de sagde ofte, at jeg var god til at forklare tingene på en rolig og forståelig måde. Det betyder meget for mig at skabe et trygt rum, hvor man tør sige "jeg forstår det ikke", for det er netop dér, man virkelig lærer.
Jeg har en søster med ADHD, hvilket har lært mig, hvor vigtigt det er at møde andre med forståelse og tålmodighed. Mit mål som underviser er at støtte og styrke elevens selvtillid, så de oplever, at de godt kan – med den rette hjælp og opbakning.
I min fritid er jeg leder i FDF, hvor jeg planlægger aktiviteter for børn i forskellige aldre. Derudover kan jeg ofte findes på klatrevæggen eller med en god bog i hånden.