Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mia, og jeg er en glad, hjælpsom, udadvendt og glad pige. Jeg studerer til folkeskolelærer på 2. år, og så er jeg lærervikar i min fritid. Jeg har en stor erfaring indenfor at undervise allerede, og jeg nyder at lære fra mig, samtidigt med jeg kan hjælpe børn/unge med at lære.
Jeg har 3 nevøer og en niece - og jeg er tæt med dem alle. Dette gør at jeg også har erfaring med "mindre" børn samt deres behov/udfordringer derhjemme, udover det som man ser i et klasseværelse. Jeg er generelt et rigtig stort familiemenneske, og jeg prioriterer det meget højt.
Jeg er en god lektiehjælper, da jeg har alle de relevante kompetencer ifb. med mit studie og mit fremtidige job, og jeg brænder for at gøre mit bedste for at hjælpe børn og unge med at klare udfordringer, både personligt og fagligt :-)
Jeg er derudover humoristisk, jeg forstår ironi og kan sagtens tåle en joke. Jeg jeg er meget overbærende og meget forstående overfor, at alle er forskellige.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!