Velkommen til min profil!
Jeg læser Cand.Merc. i Økonomistyring på Aalborg Universitet. Jeg er samlet set på 8. semester af min uddannelse, efter først at have taget en bachelor i Erhvervsøkonomi. Gennem både HHX, bacheloren og kandidaten har jeg arbejdet meget med økonomiske fag som virksomhedsøkonomi, eksternt regnskab, finance, økonomistyring, mikroøkonomi og makroøkonomi.
Efter mange år som studerende har jeg fået lyst til at give noget af min viden videre. Jeg kan godt lide at hjælpe andre med at forstå noget, der måske virker svært ved første øjekast, men som ofte giver meget mere mening, når det bliver forklaret på en anden måde.
Som person er jeg social, imødekommende og glad. Jeg trives godt med nye mennesker og gør meget ud af at skabe en afslappet og tryg stemning. For mig er det vigtigt, at eleven føler sig godt tilpas og tør stille spørgsmål, også når noget virker svært eller lidt uoverskueligt.
Som underviser er jeg tålmodig og forsøger altid at finde den forklaring, der passer bedst til den enkelte elev. Jeg ved selv, hvordan det føles, når en forklaring fra undervisningen eller lærebogen ikke helt giver mening, og derfor prøver jeg ofte at forklare tingene fra en ny vinkel eller med et mere praktisk eksempel. Hvis der er et emne, jeg ikke føler mig helt skarp i på forhånd, forbereder jeg mig gerne ekstra, så jeg kan møde eleven ordentligt forberedt og give den bedst mulige hjælp.