Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Miriam, og til dagligt læser jeg til folkeskolelærer og er på nuværende tidspunkt på mit 4. år (8. semester). Jeg ser en kæmpe glæde i, at undervise børn og en stor motivation i at lære fra mig og se børn udvikle sig.
På mit studie har jeg specialiseret mig indenfor 3 fag; dansk, matematik og madkundskab. Det er nogle fag jeg virkelig interesserer mig for og ville elske at hjælpe til med.
Som underviser i de mindre klassetrin, kan jeg rigtig godt lide at bruge billeder/figurer, da jeg har erfaret at det hjælper eleverne med at få en bedre forståelse. Derudover sørger jeg altid for at høre eleven ad, hvad han/hun interesserer sig for, så jeg kan prøve at inkorporere det i min undervisning på bedst mulige vis.
Endvidere interesserer jeg mig meget for sport, og har altid gået til sport da jeg selv var yngre. Jeg har blandt andet spillet fodbold og håndbold. Men jeg så mig nødsaget til at stoppe da jeg gik på gymnasiet, da jeg ikke kunne finde tid til det. Dog ser jeg stadig rigtig meget fodbold i fjernsynet.
Jeg prøver så vidt muligt at holde mig aktiv i hverdagene. Det gør jeg i form af, enten at gå ture, træne i fitness eller spille Padel Tennis med mine venner.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, da jeg ser en mulighed i at udvikle mine egne kompetencer, samt at skabe nogle helt specielle relationer til mine elever, i og med at det er så intense forløb, kontra en hel klasse med 20+ elever.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev få et spændende samarbejde i gang :)