Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sarah, og jeg er en glad, udadvendt og kreativ person.
Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer i mere end 5 år. Jeg har hovedsageligt undervist i matematik, geografi og samfundsfag.
Jeg arbejder pt. med keramik, som jeg også underviser i, men jeg savner at undervise børn/unge i matematik. Jeg er både glad for læring og de fag jeg underviser i, og jeg synes, at det er interessant at finde frem til, hvor eventuelle misforståelser opstår, og for mig er det virkelig fedt, når man er medvirkende til, at et barn/ung har rykket sig.
Som lærer har det aller vigtigste for mig været at skabe et trygt læringsmiljø. Jeg vil gerne være med til at vise barnet, at det er vigtigt at gøre sig umage, men at det også er en del af at gøre sig umage at turde at lave fejl, stille spørgsmål, bede sin lærer om at gentage og at sige til, når man ikke forstår emnet.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev og komme i gang med at underviser igen!