Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Malthe, og jeg er en udadgående studerende fra Aarhus. Jeg bruger min tid på mange forskellige ting. Jeg spiller i et band, jeg ser fodbold og cykling, og så spiller jeg playstation og hænger ud med vennerne.
Jeg har tidligere været lektiehjælper for 3.G elever på Silkeborg Gymnasium, og jeg har været frivillig lærer for flygtninge hos Røde Kors. Jeg har boet i Valencia (Spanien), hvor jeg studerede oversættelse. Jeg er flydende i Dansk, Engelsk, Spansk, Catalansk (Valenciansk) og Portugisisk. Jeg læser i øjeblikket Brasilianske studier og historie på Aarhus Universitet, og bliver færdig om et års tid.
Jeg er lektiehjælper fordi, at jeg er sikker på, at jeg kan hjælpe med at løfte det tryk som skolen kan give. Jeg er en tålmodig underviser, som gerne vil finde ud af hvordan en elev lærer bedst. Jeg mener at god stemning er essentielt for læring. Man skal også finde en måde at integrere sine interesser med læring, især når man har med svært tof at gøre.
Som underviser sætter jeg relationen til elev højt og at skabe et trygt læringsrum har min højeste prioriteret. Jeg mener ikke, at læring er muligt, hvis eleven ikke føler sig tryg.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!