Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sofia, og jeg har indtil fornyeligt studeret medicin på 4. semester på AAU, og har de seneste år arbejdet som poder og vaccinatør i Region Nordjyllands Studenterberedskab.
I mit sabbatår inden studiet rejste jeg et halvt år rundt i Japan, hvor jeg har udviklet mig meget som person, og generelt givet mig meget livserfaring samt globale relationer. Den japanske kultur fascinerede mig allerede inden jeg rejste, og udover at spise sushi i et halvt år, har jeg også fundet ud af at der ikke er det spil der ikke findes i Japan. Jeg holdt ekstremt meget af at hænge ud med folk i de mange forskellige arkader med hundredevis af spillemaskiner.
I min fritid dyrker jeg kampsport, som jeg har holdt af at gøre i over 10 år, og har formået at tilkæmpe mig det sorte bælte i karate, og kan derved kalde mig selv Sempai. Derudover kæmper jeg knock down stævner (fuld konkakt) både indlands og udenlands.
Jeg elsker at være social og aktiv, og jeg er bestemt ikke bange for udfordringer. Inden jeg flyttede til Aalborg arbejdede jeg frivilligt og gladeligt som børneholdsinstruktør i Ashihara karate i 5 år. Jeg underviste ydermere, mod betaling, til tider skoleklasser i karate. Her, børn i 5.-8. klasse. I forbindelse med mit frivillige arbejde som karate instruktør har jeg været på to instruktør -og børneholdskursuser afholdt af DGI.
Jeg elsker at prøve nye ting og med GoTutor føler jeg, at jeg vil kunne udvide mine kompetencer og hjælpe børn og unge på samme tid. Jeg holder af at have et arbejde, hvor jeg føler jeg gør en forskel.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!