Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jeanette, og jeg er i øjeblikket i gang med 4. semester på psykologi-studiet. Når den ikke står på studielæsning, tilbringer jeg min tid på familie, venner og adskillige kreative projekter.
Jeg ser mine kreative sider som et godt værktøj for at gøre læring samt hverdagens småopgaver nemmere. Af at være storesøster til en 7 år yngre ADHD-ramt lillesøster, har det altid været mig en fordel at være tålmodig, smilende samt imødekommende.
Som lektiehjælper lægger jeg vægt på at skabe nye relationer samt danne en tryghed omkring fagets udfordringer. Jeg tror nemlig på, at man lærer bedst i et trygt læringsmiljø.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!