Hej, og velkommen til min underviserprofil - mit navn er Tilde :-)
Jeg er en ung pige, som i øjeblikket har sabbatår, hvor jeg bl.a. underviser og arbejder i en børnetøjsbutik. Jeg gik ud af Brønderslev gymnasium sidste år, hvor jeg tog en STX.
Lidt nærmere info om mig:
Jeg er en glad og udadvendt pige, som elsker at undervise og hjælpe børn og unge med at forbedre sig. Jeg bestræber mig på at give alle mine elever en god oplevelse, og jeg forsøger altid at give mine elever mine egne erfaringer videre, da jeg selv var rigtig glad for at gå i skole.
Jeg er fleksibel i forhold til undervisningen, og vi kan både mødes fysisk og online. Jeg benytter forskellige metoder til læring, da alle lærer forskelligt, og det har jeg de bedste erfaringer med. Jeg glæder mig til at lære dig at kende!