Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Noah, er i gang med en STX-uddannelse på Aarhus Katedralskole, som jeg afslutter til sommer. På min uddannelse har jeg studieretningen Design/arkitektur samt matematik.
Som person kan det siges at jeg er detaljeorienteret, og min fritid går som oftest med at være sammen med mine venner, at lytte til musik, eller at sy, som jeg godt kan lide at gøre.
Som underviser/lektiehjælper vil jeg forsøge at hjælpe mine elever, så de får en god oplevelse med faget. Jeg har altid været god til matematik, og jeg vil gerne have, at andre skal have gode oplevelser med faget, selvom de måske ikke er de bedste til det. Jeg vil sørge for at min elev føler sig tilpas i undervisningen og når de mål, som vi fastlægger.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!