Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Clara, og jeg læser erhvervsøkonomi på 2. semester i Aarhus. I min fritid spiller jeg håndbold og bruger tid med min familie og venner.
Som person vil jeg beskrive mig selv som smilende og meget grundig i forhold til min skolegang.
Jeg har altid godt kunne lide at gå i skole og kan godt lide at hjælpe andre med ting, som de har svært ved. Før har jeg hjulpet veninder med opgaver og kan generelt godt lide at lære fra mig. Jeg foretrækker, at undervisningen ikke bare er tung læsning, men at man bruger andre metoder til at få begreber og teorier til at sidde fast.
Desuden har jeg før arbejdet som frivillig håndboldtræner, hvor jeg fik erfaring med udvikling af unge.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg ønsker at udvikle elever, som måske ikke finder den største motivation ved de samme fag, som jeg gør.
Jeg ser frem til at møde jer!