Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er William og lige nu læser jeg til fysioterapeut, det har været med til at give mig meget erfaring med pædagogik og samtidig også hvordan vores mentale og fysiske helbred hænger sammen. Derfor ved jeg også hvor vigtigt ens selvopfattelse er og der er ikke noget mere skadeligt, end at føle der er noget man ikke er god til.
Jeg har en bachelor i Software Engineering, hvilket har givet mig stor indsigt i den matematiske og logiske verden, samt samarbejdets kunst. Jeg har arbejdet i mange grupper og altid gerne ville hjælpe mine medstuderende.
På gymnasiet har jeg haft 5 A-fag, herunder matematik, kemi og fysik. På gymnasiet har jeg også arbejdet som tutor både i 2. og 3.G.
Jeg har altid haft nemt ved at lære og er god til at lære fra mig, og elsker at se når brikkerne falder på plads for andre. Jeg fokuserer meget på at eleven selv skal komme frem til svaret, da jeg mener at man lærer enormt meget af processen og det samtidig ruster én til at lære nye ting i fremtiden også. Jeg bruger gerne elevens egne interesser til at gøre emnet mere interessant, og sørger altid for at der foregår i et tempo eleven er komfortabel med.
I min fritid spiller jeg fodbold, og har derudover også været fodboldtræner i 2 år. Her har jeg været vant til at arbejde, med børn i aldersgruppen 10-15 år, og på den måde også lært hvor forskellige børn kan være. Ellers er jeg en smilende og frisk ung fyr, med god energi.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!