Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Simon, og jeg bor på Nørrebro med min kæreste. Jeg er i gang med at læse Kina studier på Københavns Universitet.
I min fritid laver jeg alt fra at klatre og lave musik, til at programmere, spille computer og skak med min bror.
Jeg har været på udveksling i Kina (Harbin) i året efter 9.klasse og arbejdet et år som au-pair i Beijing efter min studentereksamen. Derudover har jeg kort læst Software ingeniør på DTU før jeg startede på min nuværende uddannelse på KUA.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper fordi jeg brænder for læring. Jeg har tidligere prøvet at være lektiehjælper, hvor det blev meget tydeligt for mig, at denne type arbejde kan gøre en kæmpe forskel. Jeg forstår hvor meget den atmosfære og energi ens underviser/lektiehjælper kommer med, kan påvirke hvorvidt det ender med at være sjovt at lære, og om det sidder fast og giver mening bagefter.
Jeg vil som lektiehjælper fokusere på at udnytte den platform som GoTutor skaber til at være i dialog med den enkelte elev og forstå den bedst mulige fremgangsmetode for at eleven føler sig både tilpas og samtidigt udfordret. Derudover vil jeg medbringe energien og strukturen som er nødvendig for at man får lyst til at sætte sig ned og arbejde med det givne materiale.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!