Hejsa!
Jeg er STX-student fra Silkeborg Gymnasium. Jeg elsker at spille musik og synge, at bevæge mig og bruge tid med kammerater. Jeg er ansvarlig, tålmodig, imødekommende og glad - og så er jeg parat på at blive sat på hverdagens udfordringer.
P.t. arbejder jeg nogle timer i en børnehave og vuggestue i Gødvad, Silkeborg og er derfor vant til at arbejde med børn. Derudover har jeg tre mindre søskende, alle tre i skolealderen og har før hjulpet dem med lektiehjælp. Jeg elsker at lære fra mig, og gennem hele min skolegang har jeg flere gange hjulpet klassekammerater med opgaver, de har haft svært ved. Det giver mig en stor glæde, når det så lykkedes for dem, at forstå opgaverne, og at jeg har været med til at give dem denne forståelse og succes. Derfor er jeg særligt motiveret for at være tutor hos GoTutor.
Som underviser vil jeg gå meget op i at skabe et rum med god stemning og give stor støtte og opbakning til lektiehjælpen. Derudover vil jeg bruge min personlighed til at være en nærværende tutor, og derigennem forsøge at skabe et bånd til eleven, så jeg også fremstår som en tryg og autentisk person over for eleven, som man tør spørge om hjælp.
Jeg glæder mig til at møde dig!