Mit navn er Mynte, og til dagligt studerer jeg en STX-uddannelse.
Jeg vil beskrive mig selv som en glad person, som altid forsøger at skabe et nærværende og trygt rum.
Jeg er generelt interesseret i kunst og musik, og jeg spiller musik i min fritid. Derudover er jeg relativt sportsinteresseret og har selv spillet fodbold i 10 år, fra jeg var 4-14 år.
Jeg bruger ofte min tid med mine venner og familie, og jeg er tit den, som mine veninder spørger om hjælp, hvis de har svært ved noget fagligt.
Jeg er tutor, fordi jeg elsker at hjælpe, og jeg nyder at se folk blive lettede og stolte, når noget, de har svært ved, endelig lykkes.
Mit mål er altid at forklare tingene på forskellige måder og sørge for at skabe et rum, hvor der ikke er nogle dumme spørgsmål.
Gennem hele sidste år har jeg hjulpet/undervist en veninde i matematik, og hun gjorde store fremskridt dels ved min hjælp. Derudover har jeg førhen arbejdet som babysitter for tre børn, hvor jeg lærte nødvendigheden af dels tålmodighed, men også evnen til have det sjovt samtidig med, at man af og til kan sætte sig igennem hvis nødvendigt.