Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Louise, og jeg er en smilende og positiv person, som elsker at lære fra mig. Jeg håber at kunne gøre en forskel for dig som elev!
Jeg kan hjælpe med en bred vifte af fag og jeg ønsker, at du opnår en forståelse og motivation for faget/fagene.
Jeg har tidligere studeret på en HHX-uddannelse og studerer nu til Serviceøkonom. Mit studie er udelukkende online, og jeg har derfor tid og overskud til at hjælpe dig, både fysisk og online. Når jeg ikke studerer, bruger jeg tid med min lille hund, hvor vi elsker at gå lange ture i naturen.
Jeg har gennem studie og tidligere erhvervserfaring lært, hvordan man kommunikerer på flere forskellige måder. Så hvis vi kommer ud for, at du ikke forstår det første gang, prøver vi bare at forklare det på en anden måde.
Jeg er underviser ved GoTutor, da jeg ønsker at hjælpe børn og unge med at forstå og lære på deres egen måde. Jeg ønsker at der er tid og overskud til den enkelte elev, og jeg håber at kunne skabe motivation og interesse for de fag, man kan have lidt svært ved eller bare ønsker at forbedre.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!