Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en aktiv person med stor fokus på kreativitet og god energi, hvilket også afspejler sig i min tilgang som lektiehjælper. Som underviser er det vigtigt for mig at skabe positive og trygge rammer. Derudover tilpasser jeg undervisningen, så den passer til den enkelte elevs behov.
I mine to sabbatår har jeg arbejdet 1 1/2 år som lærervikar, hvor jeg har fået erfaring indenfor undervisning og relationer til elever. Jeg har erfaring med at undervise elever på forskellige klassetrin samt støtte elever med særlige behov.
Jeg er som person nysgerrig, engageret og tålmodig. Jeg trives med struktur, men sætter pris på, at kunne tænke kreativt og fleksibelt.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg sætter stor pris på at bidrage med mine ressourcer og kompetencer. Jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel og brænder for, at hjælpe børn og unge i deres læring og udvikling.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!