Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Amaja, og jeg er studerende på Aalborg Universitet, hvor jeg læser Jura. Jeg har foruden min gymnasielle uddannelse, læst enkeltfag (matematik A og kemi B).
Jeg har en historik som professionel sportsudøver, konkurrencerytter på hesteryg. Igennem min tidligere karriere har jeg arbejdet en del i udlandet, hvoraf mine sproglige kompetencer i bl.a. engelsk er blevet videreudviklet. Herudover underviste jeg elever i ride disciplinen "dressur" i alderen fra 4-55 år på alle niveauer. Jeg vil derfor mene at besidde egenskaber af pædagogisk karakter og en stor erfaring med at lære fra mig.
Det er vigtigt for mig som underviser at skabe en god relation. Jeg havde selv som ung, ikke den store "boglige interesse" og med mine ellers høje ambitioner for livet, krævede det at jeg fandt ud at at indordne mig i det danske skolesystem. For mit eget vedkommende fandt jeg hurtigt ud af at jeg, fra et horisontalt perspektiv, blev interesseret når jeg kunne se hvordan det kunne bruges i det virkelige liv. Mere betydningsfuldt blev det, at de fag jeg fik topkarakter i, var fag hvor jeg havde en underviser som skabte en personlig relation til mig, mødte mig i øjenhøjde og så mine behov- og anderkendte dem!
Som underviser i hesteridning, har jeg mødt mange forskellige indlæringsproblematikker, der ikke udelukkende var baseret på faglig udfordring, men måske kommunikationsformen eller barnets personlige motivation og synspunkter. Det samme mener jeg kan gøre sig gældende for børn i skolen. Derfor er min undervisning fleksibel og varierende for bedst muligt at skabe "succes" og dermed motivation for at gå i skole.
Jeg ønsker envidere at give barnet nogle værktøjer og systemer, som giver barnet et bedre mentalt overskud til lektier generelt og til fremadrettet at turde at indgå i faglige nye udfordringer, opleve at kunne fuldføre dem og generelt få mere ud af deres resterende skoletid.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!