Velkommen til min underviserprofil!
Jeg finder især de humanistiske fag interessante, og jeg elsker at læse og studere kunst, i alle former, om det så er bøger, film eller musik. Jeg nyder virkelig at diskutere meningen af kunst, og det er også en stor motivator for mit arbejde som mentor. Jeg ville selv ønske jeg havde haft en at sparre med i folkeskolen, på den måde en mentor tillader. Efter jeg begyndte på gymnasiet, er jeg blevet eksponeret for en ny måde at gå til skolen på. Jeg var måske en smule umotiveret i folkeskolen, og lavede mine afleveringer uden rigtig at se meningen med det, men efter jeg er begyndt på gymnasiet, så faldt det hele på plads. Jeg ønsker blot at give dette videre.
Jeg har to søstre som jeg tit hjælper med lektier, hvoraf den ældste nu går i 8. klasse. Det er jo ikke så længe siden jeg selv gjorde det, og derfor prøver jeg bare at hjælpe hende med det jeg følte jeg ikke fik, da jeg var hvor hun er. Min yngste søster går i tredje klasse og er lynende hurtig, og det eneste hun har svært ved er matematikken, ligesom jeg selv havde. Jeg lærte mere matematik i mit 3 måneder lange grundforløb på gymnasiet, end jeg gjorde i de sidste tre år af folkeskolen.
Matematik og logik handler primært om at formidle noget abstrakt og kompliceret, og der er mange der ikke ved hvor gode de er i folkeskolen. Vores seneste fremskridt var at lære hende de rudimentære regler for at løse ligninger. Jeg vil gerne gå til undervisning som de bedste lærer jeg har haft i mit liv har gjort det, og det er på en hyggelig måde, hvor man starter med at forklare grunden til at undervisningen er vigtig og dannende, og derfra får man lysten til at lære. For mig er den bedste lærer, den lærer der tilpasser sig til den enkelte elev. Jeg vil derfor ikke sige at jeg har en endegyldig og rigid undervisningsmetode, udover det jeg har beskrevet, og det har de bedste lærere jeg har haft heller ikke. Jeg valgte at tage en STX da det er en alment dannende uddannelse. Jeg har selv mange forskellige interesser, heriblandt bordtennis, fodbold, bøger, film, løb og musik. Jeg har erfaring med at træne 10-15 årige i både bordtennis og fodbold, og jeg kan derfor godt lide at tro at jeg har noget at snakke om med de fleste.
Jeg glæder mig til at møde dig!