Halløj og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Marcus. Jeg er en, som elsker fysik og matematik. Jeg elsker at lære, og endnu mere elsker jeg at lære fra mig. Jeg har været i praktik som folkeskolelærer på Baggesenskolen i Korsør, og jeg opdagede der, hvor meget jeg elsker at undervise og lære fra mig. Jeg har også været på mange talentprogrammer som ATU øst og sciencecamp på Sorø Akademi.
Som person er jeg altid positiv og møder udfordringer med et smil. Jeg har et godt gåpåmod, og jeg prøver bare at møde hver dag med et smil. Jeg er god til at forklare ting på andre måder, hvis en elev finder min første forklaring dårlig eller for svær, og jeg er rigtig god til at forklare en elevs fokuspunkter på en høflig og motiverende måde.
I min fritid elsker jeg at læse bøger (Jeg er lige i øjeblikket i gang med 1984 af George Orwell). Jeg er også kæmpe filmentusiast, og jeg elsker klassiske film fra fx 1960'erne. Jeg elsker også at se amerikansk sport som basketball og amerikansk fodbold.
Når jeg underviser prøver jeg først og fremmest at spørge ind til, hvordan eleven lærer bedst og derefter undervise efter, hvad der bedst hjælper eleven. Jeg prøver også at spørge ind til elevens interesser, og på alle måder skabe et godt klassemiljø. Jeg prøver at få eleven til at føle sig hjulpet og hørt, og jeg ændrer gerne mine forklaringer, så eleven forstår det bedst. Jeg er til for at hjælpe eleven, og eleven skal derfor blive hørt og lyttet til, så de kan få den hjælp de har brug for.
Jeg er blevet lektiehjælper, fordi jeg brænder for at hjælpe, og jeg brænder for at lære fra mig. Der findes ikke en bedre følelse end at undervise og hjælpe en elev, særligt når de får deres ahaoplevelse. Det giver mig så megen glæde og energi. Den glæde giver mig så meget energi, at jeg ønsker at blive underviser i fysik, når jeg skal ud at arbejde.
Den gave det er at lære, vil jeg gerne give til en masse unge, og jeg håber derfor, at jeg kan blive jeres næste lektiehjælper!