Hej med dig👋🏻
Mit navn er Aida, og jeg studerer cand.public. (kandidatuddannelsen i journalistik) på Syddansk Universitet i Odense. Jeg er uddannet journalist og har arbejdet en del som journalistvikar.
Jeg bor i Odense, hvor jeg bruger min fritid på at være sammen med mine nærmeste - min familie og mine venner. Som person er jeg udadvendt og hjælpsom.
For mig er en god underviser inkluderende og skaber variation i undervisningen, så det ikke bliver for kedeligt - dette er noget, jeg selv vil stræbe efter. En god underviser lærer sammen med eleven, skaber gensidig tillid og fejrer elevens succes som en fælles succes.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at gøre en forskel og hjælpe unge mennesker med at opnå deres mål og udfylde deres potentiale. Jeg ønsker at give dem nogle gode sejre, som de kan tage med videre og dermed styrke deres selvtillid.
Jeg håber at høre fra jer 😄