Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Melina, og jeg er en tålmodig og hjælpsom person, der godt kan lide at lære fra mig. Til dagligt går jeg på gymnasiet, hvor jeg er i gang med en STX-uddannelse. Jeg har erfaring med at hjælpe min lillesøster med lektier, så jeg ved, hvor vigtigt det er at forklare tingene på en måde, der giver mening.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg synes det er fedt at kunne hjælpe andre med at finde glæden ved skole og læring. Det er vigtigt for mig at skabe en tryg og motiverende læringsoplevelse, hvor vi tilpasser undervisningen til den enkelte elev. Samtidig er det en god måde for mig selv at blive bedre til at formidle og forklare ting.
Jeg glæder mig til at møde dig!