Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Stinne, og til dagligt arbejder jeg som butiksassistent på deltid med håb om at komme ind på jura-studiet i Aarhus til sommer.
Som person er jeg en meget udadvendt, smilende og nede på jorden pige, som gerne vil bidrage til et positivt syn på læring. Jeg har selv altid elsket at gå i skole, men har også set, at det for andre slet ikke er tilfældet. Her har jeg oplevet, hvad eksempelvis en lektiehjælper eller mentor kan gøre ved elevers selvtillid i enkelte fag.
Jeg ønsker i høj grad at anvende min viden i praksis og udnytte mine personlige kompetencer i at lære fra mig og formidle viden. Mine stærke fag har altid været matematik og engelsk, men efter en gymnasial uddannelse på HHX, har jeg udviklet stor interesse i de økonomiske fag.
Det er utroligt vigtigt for mig at opbygge et personligt forhold til eleven, da jeg tror på, at det er nemmest både at lære, og lære fra sig, hvis der er opbygget dynamik og tryghed. Dette vil jeg gøre ved, at vi i fællesskab sætter nogle opnåelige mål, samt justere undervisningen efter elevens behov og motivation den gældende dag. Derudover, stræber jeg også efter altid at være struktureret og pligtopfyldende, og vil derfor komme forberedt og med god energi til hver time.
Jeg ser frem til at lære jer/dig at kende!