Jeg hedder Cecilie, velkommen til min underviserprofil! Jeg har gået på STX med studieretningen Bio/Kemi, men har nu sabbatår og arbejder til dagligt i Søstrene Grene på fuldtid.
Jeg har selv i de mindre klasser haft god gavn af en lektiehjælper fra GoTutor, og det giver derfor rigtig god mening for mig, at jeg nu har mulighed for at give videre og hjælpe andre som mig selv.
Jeg elsker at være sammen med veninder, kæreste og familie i min fritid. Derudover nyder jeg at træne og bruger også meget tid på at læse, hvor jeg gerne læser 20-25 bøger om året, typisk på engelsk - så man kan nok godt kalde mig en rigtig bogorm.
Jeg er generelt en meget tålmodig pige. Jeg er let at omgås og går meget op i at mennesker omkring mig har det godt. Jeg er struktureret og går op i en god planlægning, som jeg også vil gøre brug af i min undervisning.