Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Sebastian. Jeg er en imødekommende, reflekterende og tålmodig person, som tror på, at læring fungerer bedst, når den tilpasses det enkelte individ.
Som tutor stræber jeg efter at danne et trygt læringsmiljø og relation, hvor der er plads til at lave fejl og fordybe sig på samme tid med, at eleven bliver hørt. Hvis noget ikke giver mening første gang, så tager jeg den fra en anden vinkel og finder en forklaring, der resonerer med eleven.
Jeg tror på, at motivation, disciplin og studieglæde udvikles gennem gode oplevelser med læring. Derfor vil jeg ikke kun fokusere på at komme igennem pensum, men også på at hjælpe eleven med at opbygge gode studievaner og et godt forhold til læring. Mit mål er, at eleven på længere sigt bliver mere selvstændig og får større tro på, at de kan løse de faglige udfordringer, de møder.
Som person har jeg en generel afslappet og positiv tilgang til hverdagen, men kan samtidig være bestemt og seriøs, når situationen kræver det. I min fritid sætter jeg stor pris på mine venners selskab, både ansigt til ansigt og gennem computerspil. Jeg nyder også min alenetid, hvor jeg kan fordybe mig i en god bog, japanske tegneserier, styrketræning eller nørdede neddyk i emner, der interesserer mig. Efter mit nuværende sabbatår begynder jeg på psykologi på AU.
Jeg brænder for at hjælpe og gøre en positiv forskel for andre, og derfor har jeg længe drømt om en fremtid som psykolog. I mine øjne har tutorarbejdet mange af de samme menneskelige kvaliteter, og jeg ser derfor tutorrollen som et naturligt skridt på vejen, som også tillader mig at gøre denne positive forskel.