Hej! Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Amalie og holder lige nu sabbatår efter at have læst på handelsgymnasium. Jeg har været motiveret for at blive lektiehjælper, fordi jeg selv ved hvor stor en forskel det gør at få tingene forklaret på flere måder. Alle lærer forskelligt, og det har gjort, at jeg selv har brugt meget tid på at fordybe mig i mine fag og finde de metoder, der gør stoffet lettere at forstå. Netop derfor vil jeg gerne kunne give andre den hjælp og tålmodighed, jeg selv har haft brug for undervejs.
Jeg er et roligt, empatisk og tålmodigt menneske, og jeg tror på, at netop de kvaliteter er helt afgørende, når man skal lære noget nyt. Udover min faglige baggrund elsker jeg at være kreativ, og har mange hobbyer indenfor dette; herunder at tegne, male, sy, lave negle, hækle, spille klaver mm. Jeg er også glad for at stå på ski og kan altid slappe af med en god serie.
Jeg ser frem til at bidrage med både faglighed og tålmodighed, så man får de bedste forudsætninger for at lykkes.