Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er i øjeblikket kemi-studerende på københavns Universitet, hvor jeg dagligt fordyber mig i faget både teoretisk og praktisk. Jeg har en stor faglig interesse for kemi og en naturlig lyst til at videreformidle min viden på en måde, der giver mening for andre.
Min motivation for at være mentor udspringer af, at jeg selv har oplevet, hvordan den rette forklaring eller det rette eksempel kan åbne faget for en elev. Jeg har erfaring med at hjælpe andre studerende og tidligere gymnasieelever med lektier og eksamensforberedelse, især inden for emner som kemiske reaktioner, mængdeberegninger, syrer og baser, samt redox og organisk kemi.
Som mentor lægger jeg vægt på at møde eleven i øjenhøjde og skabe et trygt læringsrum. Jeg er tålmodig, struktureret og god til at forklare komplekse begreber på en enkel og visuel måde. Min undervisningsstil tilpasses den enkelte elevs behov og niveau, og jeg arbejder målrettet for at styrke både forståelsen og selvtilliden hos eleven.