Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Lisa og jeg læser medicin på 4. semester ved Aarhus Universitet. Jeg er en social, udadvendt og motiveret person, der elsker at dyrke sport, spille klaver og tilbringe tid med familie og venner. Jeg er også meget nysgerrig, tålmodig og engageret, og jeg trives med at være aktiv og lære nye ting.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleven altid føler sig velkommen til at stille spørgsmål og får mulighed for at finde glæden ved de fag, de måske synes er svært. Jeg ved, at det kan være udfordrende at følge undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet, fordi tempoet sjældent er tilpasset den enkelte. Derfor er det vigtigt for mig, at undervisningen er tilpasset elevens tempo og behov, og at der bruges forskellige læringsmetoder, der giver mening for eleven.
Jeg har tidligere hjulpet både mine klassekammerater og min lillesøster i gymnasiet, og jeg har også selv oplevet, hvor stor en forskel det gør, når man lykkes fagligt. Den glæde og selvtillid vil jeg gerne være med til at give andre elever gennem mit arbejde som lektiehjælper hos GoTutor.