Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Rune, og jeg vil gerne bruge noget af min tid produktivt. Idéen om, at jeg kan give noget af det, jeg har lært, videre til andre, er yderst tiltalende.
Som underviser gør jeg mit bedste for at sikre forståelsen. Jeg er meget tålmodig og bruger den tid. der er behov for, hvis min elev har brug for det.
Som person har jeg et meget roligt gemyt og er åben over for andre mennesker. Jeg bruger ret meget tid på at opsøge ny viden, som interesserer mig.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg har meget at give videre. Mine mange gruppeprojekter både på HF og universitetet har lært mig meget om, hvordan man formidler viden. Især hvordan man kan hjælpe andre med at komme frem til deres egne løsninger, i stedet for blot at fortælle dem, hvordan de skal gøre det.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!