Hej :) Mit navn er Krestine. Jeg kommer fra Aalborg, men de sidste par år har jeg boet i Australien og Berlin for at opleve andre kulturer og få en masse nye oplevelser. Derudover elsker jeg at være aktiv. Alt fra løb til pilates. Jeg elsker også at læse og ellers bruger jeg bare en masse med mine venner. Jeg har tidligere lavet frivilligt arbejde og er derfor vant til at bruge tid med børn og unge. Fra mit frivillige arbejde har jeg lært vigtigheden i at kunne sætte regler og grænser for den unge, men også vigtigheden i at have det sjovt samtidig, så der bliver set frem til opgaverne. Dette vil man kunne tage med sig til lektiehjælp, da lektier ikke behøver være noget, som er et negativt punkt i barnets hverdag. Selvfølgelig skal man være koncentreret og fuldføre opgaverne, men nogle gange er det også vigtigt at ændre den klassiske læreform til et sjovt indslag. Dette kunne for eksempel være en quiz, flashcards eller noget tredje.
Derudover har jeg også lært fra gruppearbejde i min studietid, hvordan mennesker lærer på foreskellige måder, hvilket er noget, som jeg også vil tage hensyn til. Nogle elever er måske mere visuelle, hvor tegninger og visuelle elementer er mere lærende for dem, mens en anden elev lærer bedre ved at få ting fortalt og gentaget.
Jeg er lektiehjælper, da jeg elsker at bruge tid med børn og unge mennesker. Derudover synes jeg læring er mega fedt og spændende, og ville elske at bruge nogle af mine metoder og taktikker fra min egen tid som elev til at hjælpe andre med at fuldføre deres lektier. Udover det kan jeg også selv huske følelsen, da man selv var elev, når man endelig forstod opgaven. Dette ville jeg elske at kunne give børnene gennem lektiehjælp, da jeg ved hvor givende det kan være at have en succes oplevelse.