Hej! Velkommen til min profil på GoTutor.
Mit navn er Selma. Jeg studerer engelsk med sidefag i psykologi på Københavns Universitet og er netop startet på min kandidat. En stor del af engelsk studiet består af historie, litteratur analyse og grammatik undervisning og da jeg har valgt en gymnasierettet retning, har jeg derfor også undervisning omkring det at undervise.
Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehave i mange år samt i Mofibo som testlytter. I min fritid læser jeg en del bøger og elsker at se film og tv-serier. Udover dette spiller jeg også musik.
Jeg vil gerne være lektiehjælper, da min plan efter universitetet er at blive gymnasielærer og derfor ville dette være et godt springbræt. Jeg har fra børnehaven og hjemmefra erfaring med at hjælpe børn/unge med ADHD og autisme. Derfor vil jeg mene, at jeg vil være en underviser, som kan tage højde, for at elever er forskellige, og at forskellige midler skal tages i brug alt efter dette. Gennem mit arbejde i børnehaven har jeg også fået erfaring med at være i børnehøjde og evnen til at forklare ting på en forståelig måde.
Det er vigtigt for mig, at eleven kommer til at føle sig tryg nok til at kunne stille alle de spørgsmål, de vil. Jeg vil rigtig gerne skabe en god relation til eleven, så vi kan få skabt et godt læringsmiljø og gøre dette til en positiv oplevelse.
Jeg glæder mig til at møde jer! :-)