Hej, og velkommen til min profil hos GoTutor!
Mit navn er Lasse, og til daglig læser jeg på 2. semester af min kanditat i litteraturhistorie på Aarhus Universitet.
Når jeg ikke sidder med hovedet i bøgerne, kan jeg godt lide at få gang i kroppen. Jeg klatrer meget og prøver så tit jeg kan at komme ud i naturen på løbe- eller vandreture. Jeg er også enormt glad for musik. Jeg har spillet guitar og klaver siden jeg var lille og har også tidligere undervist i klaver og samspil.
Jeg oplever stor glæde ved at lære og opdage nye ting. Det vil jeg gerne give videre til andre. Jeg har gennem hele min skolegang gået på friskole og er derfor vokset op i Grundtvigs ånd med morgensang og fortælletimer. Der var plads til alle typer, og eleverne blev altid set i øjenhøjde. Det er noget jeg har taget med mig videre, og som jeg også selv stræber efter, når jeg underviser.
Jeg har tidligere arbejdet som lektierhjælper, før jeg begyndte at studere på universitetet, og jeg syntes, det var et meget givende job både fagligt og menneskeligt. Jeg arbejdede blandt andet hos en familie med tosprogede nydanskere. Her hjalp jeg børnene, som var i alderen seks-tolv. Jeg indrettede undervisningen efter deres interesser for at gøre det mere spændende, og så forsøgte jeg at udnytte deres engelskfærdigheder og drage paralleller til det danske, når det voldte dem besvær.
Jeg har også arbejdet som lærervikar i det sabbatår, jeg holdte mellem gymnasiet og universitetet. Efter et par måneder der, fik jeg tilbudt at overtage musikundervisningen for mellemtrinnet. Her skulle jeg blandt andet formidle den klassiske musiks historie og lavede i den forbindelse en række kreative øvelser (som blandt andet at tegne musikkens historier) for at gøre lytningen mere aktiv og spændende for eleverne.
Jeg har altid forsøgt at møde mine elever, hvor de er. Der kan være mange grunde til, at det faglige er svært og læringstilen kan ændre sig utroligt meget fra person til person. Det er enormt spændende arbejde at finde frem til den rigtige løsning for så pludselig at se pråsen gå op for eleven.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!