Hej! Mit navn er Bertram, og jeg er nyuddannet folkeskolelærer med linjefag i dansk, kristendom og samfundsfag. Jeg brænder for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer, hvor den enkelte elev føler sig set, hørt og udfordret på sit eget niveau.
Som person er jeg imødekommende, tålmodig og engageret. I min fritid har jeg gennem mange år været fodboldtræner for børn og unge, hvilket har givet mig stor erfaring med at motivere, skabe struktur og opbygge stærke relationer. Jeg tror på, at gode relationer er fundamentet for både læring og udvikling.
Som underviser lægger jeg vægt på at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Ikke alle lærer på samme måde, og derfor arbejder jeg med at gøre undervisningen varieret, nærværende og overskuelig. Mit bachelorprojekt handlede om legende læseundervisning, hvilket har givet mig et unikt indblik og forståelse for at skabe undervisning, der vækker nysgerrighed, motivation og lyst til at lære.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en konkret forskel for børn og unge. Det giver mig stor glæde at opleve, når en elev får større faglig selvtillid, knækker koden til noget, der tidligere virkede svært, eller opdager, at læring også kan være sjov og meningsfuld. Mit mål er, at eleverne ikke kun bliver dygtigere fagligt, men også får større tro på egne evner.