Hej, jeg hedder Regitze.
I min fritid kan jeg godt lide at lave mad, dyrke crossfit, og så har jeg i mange år gået til dans.
Mit mål med lektiehjælp er at gøre læring sjov, engagerende og effektivt. For mig er det vigtigt at skabe motivation og ikke mindst et selvtillidsboost for den enkelte.
Jeg tror på en positiv tilgang til læring, hvor vi sammen kan udforske emnerne og finde de bedste løsninger på udfordringerne. Uanset om det er matematik, sprog, naturvidenskab eller noget helt fjerde, er jeg her for at støtte og guide dig gennem processen.
Jeg har undervisningserfaring på flere planer. Jeg har dels arbejdet som lærervikar, hvor jeg både havde vikartimer og faste timer. Derudover var jeg fast støtte for en pige med dysleksi.
Jeg vil beskrive mig selv som glad, rolig og tålmodig, og jeg kan rigtig godt lide at lære fra mig. Jeg ønsker at skabe et trygt og behageligt miljø, hvor man kan føle sig fri til at stille spørgsmål og udforske nye idéer.
Jeg glæder mig til at komme igang :)