Velkommen til min underviserprofil!
Jeg har en STX-uddannelse og drømmer om at uddanne mig til psykolog eller lærer, da jeg er meget optaget af udvikling, det værende sig både personlig og faglig udvikling. Som menneske er jeg meget tålmodig og nærværende, og jeg elsker at være sammen med børn af alle aldre. Jeg er ud af en meget tæt familie, og noget af det vigtigste for mig er at have tid til at være sammen med min familie og venner. I min fritid kan jeg godt lide at komme ud og høre god musik og lave lækker mad.
Som underviser er jeg struktureret og tålmodig. Jeg lægger meget vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til fejl og individuelle behov. Det er vigtigt for mig at møde eleverne i øjenhøjde, hvor jeg kan tilpasse min hjælp til den enkelte. Som underviser på en særlig tilrettelagt workshop i gymnasiet i fransk for folkeskoleelever, har jeg fået blik for, hvor vigtigt det er at kunne være fleksibel i sin undervisning og motivere eleverne ved hjælp af humor og engagement.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg er vild med 1:1 undervisning og individuelle læringsforløb. Derudover synes jeg at GoTutors fokus på, at der skal være en god kemi mellem lektiehjælper og elev, er noget jeg er særligt optaget af. Det er vigtigt for mig at have et meningsfuldt job, hvor jeg kan hjælpe andre, hvorfor jeg er lektiehjælper ved GoTutor.
Jeg ser frem til at møde dig!