Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Anette, og jeg er uddannet lærer med erfaring fra både folkeskoler og erhvervsskoler.
Hvis man skal sætte tre ord på mig må det nok være: glad, dygtig - og lidt skør. Jeg er næsten altid glad, og møder hverdagen med et stort smil. Dygtig fordi jeg gør mig umage - og lidt skør fordi jeg også kan lide, at gøre tingene lidt anderledes en gang imellem. Skole er ikke kun bøger - det er også dannelse og udvikling.
Som lærer har jeg - udover undervisning i mine linjefag - stor interesse i det trygge læringsmiljø. Det er vigtigt, at man føler sig tryg hvis man skal sige noget i klassen på et fremmedsprog - eller bare række hånden op.
Jeg har arbejdet på læse-/ordblindehold på en skole, så har øvelse i én til én læring. Jeg har også arbejdet med SPS på erhvervsskoler, så jeg har erfaring i at hjælpe med at strukturere fx skolearbejde eller lektier. Jeg har flere gange ført elever/studerende til eksamen - både i folkeskole og på erhvervsskoler - og vil derfor kunne hjælpe i forb. med eksamenstræning.
Didaktik er min stærke side, og jeg elsker at se en elev lykkes. Vi lærer alle på forskellige måder, så jeg har altid en plan B i lommen, hvis en metode ikke virker.
Privat er jeg bidt af en gal hæklenål og får ad den vej dyrket lidt af mit kreative jeg. Jeg elsker desuden at se film og har i mine unge dage gået på skuespil kursus, da jeg ville være skuespiller. Derudover er jeg vild med standup.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!