Hej! Velkommen til min profil ved GoTutor.
Mit navn er Cecilia, og jeg er en glad og flink pige, som interesserer sig for det sociale og mødet med andre. Jeg er desuden ansvarsbevidst og hjælpsom, da jeg forsøger altid at holde mine aftaler, og arbejder målrettet. Til hverdag studerer jeg Humaniora på Roskilde Universitet, hvor jeg er færdig til sommer. I min fritid, kan jeg godt lide at tegne, spille computer, og derudover går jeg også til karate.
Jeg ønsker i min undervisning at møde eleven, hvor de er. Det betyder at jeg lægger meget vægt på, at få en dialog i gang med eleven. Dette mener jeg medvirker til at give eleven mulighed for at tage kontrol over egen læring, og bidrager til både elevens motivation og bedre tutoring til eleven. Jeg forstår yderligere vigtigheden i at kunne revurdere læreplaner, og fremgangsmåder for undervisningen, for at tilpasse timerne til den enkelte elev.
Jeg forstår det første møde med eleven, som særlig vigtigt, da det er her fundamentet for tutoringen finder sted. Derfor er det vigtigt for mig at skabe en god og tryg relation til eleven. Det første møde vil derfor primært være en dialog mellem eleven og jeg, hvor jeg har mulighed for at lære eleven at kende, og gøre eleven tryg ved vores timer sammen.
Jeg har tidligere været Spejderleder hos De grønne Pigespejdere. Her havde jeg til opgave at aktivere piger i alderen 6-13 år, og finde sjove og alternative måder, hvorpå pigerne kunne lære på. Jeg har yderligere et sæsonarbejde inde i Zoologisk Have, som ansigtsmaler. Derfor er jeg vant til at skabe trygge rammer for børn, hvor end kort vores møde burde være.
Jeg er interesseret i at hjælpe børn med at skabe det bedste afsæt for læring. Skole og undervisning, kan skabe et pres for eleven, og jeg ønsker at hjælpe med at fjerne noget af det pres. Alle har ret til en god og tryg skolegang, og jeg mener at lektiehjælp, kan medvirke til mere ro til eleven, når det kommer til undervisning og lektier. Særligt fordi, eleven har et bedre afsæt for undervisningen, og føler sig mere selvsikker i deres kompetencer, gennem lektiehjælp.
Jeg glæder mig til at møde min næste GoTutor elev!