Kære kommende elev og forældre. Velkommen til min profil hos GoTutor.
Mit navn er Marcus, og jeg skal være din nye underviser! Til dagligt læser jeg på kandidatuddannelsen i analytisk journalistik på Aarhus Universitet. Fra Aalborg Universitet har jeg en bachelor i historie. De to uddannelser har givet mig god viden om samfundet, fra fortiden til den aktuelle nutid. Historien er nemlig ikke kun gamle støvende bøger og fortællinger om krige. Historien er også med til at drive nutiden. Den giver os som samfund et anker for vores kultur. Den er et sted, hvor vi kan spejle os selv. Jeg vil gerne være med til at vise børn og unge, at historie ikke kun er store mænd og krige, men også har mange spændende og fascinerende sider.
Jeg er som person meget åben, lyttende og tålmodig. For at kunne få det bedste frem i en elev, tror jeg, det er vigtigt at møde dem i øjenhøjde. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at lytte til både forældre og elev for at kunne skabe det bedste læringsmiljø for eleven. Derudover tror jeg på, at man lærer bedst ved at have det sjovt. Derfor kan jeg også godt lide at bruge humor. Det må selvfølgelig ikke blive useriøst, men en pointe huskes bedre, hvis den kan afsluttes med et grin.
Når jeg ikke bruger tiden på skolebænken, er jeg som de fleste andre unge. Jeg bor sammen med min kæreste i Aarhus. I min fritid kan jeg godt lide at være fysisk aktiv. Ellers kan jeg bare godt lide at bruge tid med mine venner.
Jeg glæder mig til at møde og hjælpe jer!