Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Rasmus, og jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi det passer rigtig godt til min person. Jeg elsker nemlig at lære fra mig og fordybe mig i emner, og jeg hjælper ofte min lillebror på 16 år med hans lektier. Her erfarer jeg, at det gavner os begge.
Jeg er meget interesseret i fodbold, som jeg går til 4 gange om ugen i B1908, mens jeg følger med i alt, hvad der ellers handler om fodbold. Derudover kan jeg godt lide at læse og se fodbold- og historiske dokumentarer, samt at bruge tid sammen med mine venner og familie.
Tidligere har jeg arbejdet som servicemedarbejder i 365discount i 1,5 år.
Som mentor vil jeg bidrage med engagement og entusiasme, samt vilje til at arbejde målrettet for at skabe de bedste rammer for dem, jeg arbejder sammen med.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!