Mit navn er Mads Emil og jeg er ved at afslutte mit lærerstudie, hvor jeg i den forbindelse ønsker at få en del mere erfaring på et personligt niveau lærer-elev, fremfor at det oftest bliver plenum-lærer.
Jeg har tidligere arbejdet som fodboldtræner og hjælpetræner i min barndomsklub, Vildbjerg SF.
Jeg er en sportsnørd, hvilket vil sige at jeg ser og dyrker en del sport. Alt fra fodbold, håndbold, NFL til motorsport og cykling. Derudover spiller jeg selv håndbold i det private samt træner en del. Derudover kan jeg også godt lide at have en finger på pulsen, og følger en del med i hvad der foregår i samfundet.
Jeg er en meget tålmodig person og har erfaring med elever i vanskeligheder. Jeg brænder en del for historie/samfundsfag, naturfagene og sprogfagene, og min tid kan også godt gå med at se/læse/lytte til forskellige historiske film/podcasts/serier.
Min undervisning er meget præget af at anvende forskellige fysiske artefakter/hjælpemidler. Jeg sætter en dyd i at variere undervisningen, så meget som det er passende indenfor tidsrammerne og faciliteterne.
Mit fokus sammen med elever er på processen fremfor resultatet, samtidig med at jeg ønsker at have en mere undersøgende tilgang, som ligger meget tæt op af de naturfaglige metoder.
Jeg har stort fokus på at skabe en relation til eleverne og forsøger at finde alternative veje til dem, hvis ikke det lykkes i første omgang.
Jeg glæder mig til at igangsætte samarbejdet med jer og jeres barn.