Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Casper. Jeg er en glad dreng, der er klar på at gøre en forskel. Jeg studerer i øjeblikket Datavidenskab på Aarhus universitet, og jeg øver derfor hele tiden min matematik.
Jeg har altid været glad for at lære fra mig, og jeg har generelt et godt forhold til de fleste fag, jeg havde på gymnasiet.
Som underviser er jeg god til at sætte mig i elevens sted. Jeg kan for det meste fornemme eller ræsonnere mig frem til, hvor problemet i forståelsen af et princip ligger, og jeg prøver altid at finde en kreativ måde at frembringe den manglende forståelse på. Jeg har tit følt i matematiktimerne på gymnasiet, at der fandtes en bedre måde at forklare et bestemt princip på for de elever, der ikke umiddelbart forstod det til at starte med. Sagt på en anden måde: Hvis læringen var en ring, der føres gennem en snor, har jeg været god til at finde knuden, der forhindrede læringen i at fortsætte.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi kundetilfredsheden altid har været i top, og forventninger derfor er høje. Jeg vil også gerne kunne stille nogle ambitiøse krav til mig selv, og jeg føler, at jeg er kommet til det rette sted.
Jeg er glad for at møde nye mennesker, og jeg ser frem til at hjælpe børn og unge sikkert videre gennem skolesystemet. Jeg kan i ny og næ komme til at fyre for mange far-jokes af, men ellers er jeg nu O.K. :-)
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!