Hej!
Mit navn er Benjamin. Jeg bor i Aarhus, hvor jeg studerer religionsvidenskab på 6. semester og har tilvalg i historie. Jeg er desuden uddannet på musikkonservatoriet i sang.
Jeg finder rollen som underviser enormt givende. Jeg motiveres ved at dele ud af den viden, som jeg anskaffer mig på mit studie og i min læsning.
Som lektiehjælper formår jeg at tydeliggøre og forklare kompliceret stof, at skabe forståelse og at sætte den nye viden i sammenhæng for den enkelte. Det er vigtigt for mig, at mine elever føler sig trygge, at de rykker sig og bliver klogere, og at de synes timen er spændende og meningsfuld.
Som lektiehjælper kan jeg bidrage med erfaring som studenterunderviser på universitetet i religion og filosofi, som uddannet musiker og underviser i musik og som historiestuderende. Som studerende er jeg ekstremt vidensbegærlig og jeg har en dyb indsigt i mine fag.
Som elev kan du forvente, at jeg kommer altid kommer godt forberedt således, at det er muligt for mig at besvare spørgsmål og at møde dig og din faglighed præcis hvor du er. Jeg bestræber mig altid på gøre undervisning spændende og varieret.
Ved siden af mine studier elsker jeg at dyrke sport og at spille musik. Jeg aktiv i en fodboldklub, sanger i et rockband, og løber Marselisskoven tynd. Derudover bruger jeg tid på at fordybe mig i filosofi. Jeg drømmer om at blive gymnasielærer efter mine studier.