Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Sara, og jeg er en studerende på 6. semester på DTU og KU, og jeg skal derfor til at skrive mit bachelorprojekt det næste halve år. Mit studie fokuserer på matematik og programmering af især infektiøse humane sygdomme som de spredes i populationer.
I min fritid danser jeg på konkurrenceniveau og nyder selvskab med mine venner. Jeg er udadvendt og åbensindet samt klar til at hjælpe ældre elever med matematik og engelsk.
Jeg har altid haft nemt ved matematik og elsket at løse matematiske problemstillinger. Desuden kan jeg godt lide at udfordre mig selv ved at formidle en given opgave eller problematik på flere måde, indtil den jeg hjælper forstår materialet. Når jeg hjælper med matematik vil jeg derfor fokusere på, at den jeg hjælper forstår grundmaterialet, og derefter hjælpe dem med selv at komme i mål med eksempelvis en given opgave.
Jeg er desuden til rådighed til hjælp med engelsk. Jeg har haft Engelsk B i gymnasiet, men har efterfølgende boet med amerikanere de sidste 2,5 år (snakker dermed engelsk til dagligt) og været på udveksling i Australien på mit 5. semester af min bachelor. Derudover foregår det meste af min undervisning på mit studie på engelsk. Jeg er 100% komfortable med at snakke og skrive på engelsk, og jeg ønsker derfor at hjælpe andre med det samme, eller om ikke andet på vej dertil. Jeg synes, at det er essentielt at blive komfortable med at lave fejl og erkende, at man ikke kender alle ord på engelsk og/eller kan udtale alting. Vigtigst er at prøve sig frem. Derudover vil jeg selvfølgelig fokusere på stavning og grammatisk, hvis dette er nødvendigt.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!